Vil du være med til at udvikle DRC Integrations beskæftigelsesrettede arbejde med udsatte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund? Har du masser af energi og lyst til at arbejde i Danmarks største NGO på integrationsområdet? Har du kendskab og erfaring med projektledelse, frivillighed og indsatser målrettet beskæftigelse af udsatte minoritetsborgere? Så er du måske den projektleder, vi leder efter til vores indsatser, aktiviteter og vidensopbygning under et nyopstartet udviklingsprojekt i DRC Integration.
Dine opgaver:
Din primære opgave vil bestå i at lede et nyt udviklingsprojekt i DRC Integration, hvor vi skal igangsætte frivilligbaserede kvindefællesskaber, der kan understøtte kvindernes adgang til arbejdsmarkedet. Vi skal samarbejde med lokale virksomheder, myndigheder og civilsamfund. Projektet udvikles og implementeres i tæt partnerskab med Foreningen Lige Adgang
Som del af dit arbejdsområde vil du bl.a. blive ansvarlig for:
- At lede udviklingsprojektet i henhold til bevillingens rammer og være overordnet ansvarlig for projektets fremdrift, målopfyldelse og økonomi.
- At varetage samarbejdet med de forskellige interessenter og samarbejdspartnere i projektet samt opfølgningen med den bevilgende fond.
- At sikre samarbejde og samspil med de øvrige frivilligrettede indsatser i DRC Integration og herunder understøtte den lokale udvikling og igangsættelse af projektets konkrete indsatser for målgruppen.
- At samarbejde med en ekstern evaluator om undersøgelser og analyser af målgruppens behov og indsatsens effekt til brug for vores vidensopbygning omkring målgruppen og indsatsens relevans.
Din profil:
Du skal i stillingen arbejde målrettet og systematisk med ledelse af udviklingsprojektets forskellige indsatsspor. Det er derfor vigtigt, at du er udadvendt, involverende, relationelt stærk og optaget af udvikling. Samtidigt kræver jobbet stringens i forhold til at nå projektets målsætninger.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du:
- Har solid erfaring med projektledelse
- Har en relevant akademisk uddannelse
- Har viden om og erfaring med frivilligbaserede indsatser
- Har arbejdserfaring med flygtninge og integration i Danmark – gerne ift. beskæftigelsesindsatser for udsatte minoritetsborgere
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- Har flair for budgetopfølgning og afrapportering til donorer
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde effektivt alene
- Har personlig gennemslagskraft, er nytænkende og udviklingsorienteret
Alle ledere og medarbejdere hos DRC Dansk Flygtningehjælp skal desuden besidde vores fem kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet.
Vi tilbyder:
Stillingen er placeret i afdelingen Projekter i DRC Integration, som organiserer en lang række udviklingsprojekter over hele Danmark. Fagligt vil du også arbejde tæt med kollegaer i vores Beskæftigelses- og Frivilligafdeling. Arbejdsstedet er placeret Lyngbyvej 100, København Ø, hvor DRC Integration og DRC Dansk Flygtningehjælp pr. 1. oktober 2025 har sit hovedkontor. Du skal operere landsdækkende i henhold til projektets lokale indsatsområder, og der må således forventes rejseaktivitet i Danmark.
Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, engagerede kollegaer og et dejligt uformelt arbejdsklima med både respekt og humor. Vi har opmærksomhed på at styrke mangfoldigheden i vores team og opfordrer derfor alle til at søge uanset baggrund. Arbejdssproget er dansk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi forventer, at du kan opstarte i stillingen den 15. oktober 2025. Arbejdstiden vil være 30 timer ugentligt, og stillingen er tidsbegrænset til den 31. august 2027 med mulighed for forlængelse
Vi er en humanitær organisation, og vores aflønning er baseret på ansvarsniveau, performance og erfaring, og ansættelsen vil ske i overensstemmelse med lokale overenskomster. For denne stilling gælder ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem DRC Dansk Flygtningehjælp og AC.
Vil du vide mere?
På www.drc.ngo kan du få mere at vide om DRC Dansk Flygtningehjælp som organisation. På http://www.drc.ngo/integration kan du også læse mere det nationale integrationsarbejde, som DRC Integration varetager.
Ved konkrete spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chef i Viden & Udvikling Mette Blauenfeldt: [email protected] / 2630 0772 (UGE 28), specialkonsulent i Viden & Udvikling Mads Ted Drud-Jensen: [email protected] / 2022 2400 (UGE 31) eller chef i Projekter Jacob Midtgaard: [email protected] / 2890 5320 (UGE 32)
Ansøgning
Stillingen kan kun søges online på Career | DRC Danish Refugee Council. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV. Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 11. august 2025. Ansøgningen samt CV skal være på dansk. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 22. og tirsdag den 26. august 2025.
Hvis du oplever problemer med vores online-system, er du velkommen til at kontakte vores personaleafdeling: drc.ngo/about-us/job-and-career/support-for-job-seekers
Working at DRC
Help applying
DRC as an employer
Founded in 1956, DRC Danish Refugee Council is Denmark’s largest, and a leading international NGO. We have continuously been ranked as one of the best NGOs in the world - and are one of the few with a specific expertise in forced displacement. In over 30 countries, we protect, advocate and build sustainable futures for refugees and other displacement-affected people and communities.
By working in DRC, you will be joining a global workforce of over 6,000 employees. We pride ourselves on our:
- Professionalism, impact & expertise
- Humanitarian approach & the work we do
- Purpose, meaningfulness & own contribution
- Culture, values & strong leadership
- Fair compensation & continuous development
DRC’s capacity to ensure the protection of and assistance to refugees, IDP’s and other persons of concern depends on the ability of our staff to uphold and promote the highest standards of ethical and professional conduct in relation DRC’s values and Code of Conduct, including safeguarding against sexual exploitation, abuse and harassment. DRC conducts thorough and comprehensive background checks as part of the recruitment process.
Danish Refugee Council is an equal opportunity employer and we consider all applicants based on individual merit and qualifications, regardless of personal characteristics or attributes. We are committed to increasing the diversity of our workforce, aiming for a 50% balance of men and women in management roles and ensuring that at least 50% of management roles are filled by national staff. We recognize that a diverse and inclusive team is crucial for achieving our organizational goals and making a positive impact on the communities we serve.